Nærvær signalerer imødekommenhed
Nærvær er forudsætningen for at den enkelte føler sig set, hørt og forstået. Det betyder vi har fokus på at lytte til hinanden med stor respekt både børn, forældre og personale imellem. Det betyder at vi har øje for det enkelte barn men også for fællesskabet og at vi er omsorgsfulde tålmodige voksne. Anerkendelse er at acceptere og respektere det den enkelte kommer med i en ligeværdig relation
Anerkendelse er grundlæggende for udviklingen af selvværd og selvtillid
Det betyder vi møder alle og hinanden med en tro på, at de gør det bedste de kan og har en god grund til at gøre som de gør. Alsidighed er at rumme alle børns og voksnes forskelligheder. Børnenes, personalets og forældrenes forskelligheder og deres bidrag til fællesskabet er vigtig for udviklingen af Børnehaven.
Barnets interesser og udvikling er udgangspunkt og vi bruger personalets og forældrenes forskelligheder til at understøtte både det enkelte barns og også fællesskabets udvikling, læring og trivsel.