Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Redskaber vi bruger i vores daglige praksis

ICDP er en metode der styrker relationen mellem barn og voksen

Vores praksis er inspireret af ovenstående. Metoden er relations og ressourceorienteret med fokus på barnet. Samspillet handler om at vise positive følelser, at have fokus på og være i dialog om  det barnet er optaget af og at uddybe og forklare det vi oplever sammen med barnet. Den voksne er ansvarlig for relationen.

Samspillet bygger på 8 samspilstemaer:

  1. Vise positive følelser
  2. Juster dig efter barnet og følg dets initiativ
  3. Tal med barnet om ting barnet er optaget af
  4. Give ros og anerkendelse for det barnet kan
  5. Hjælpe barnet med at fokusere dets opmærksomhed
  6. Give mening til barnets oplevelser af omverdenen og beskriv jeres fælles oplevelse. Vis entusiasme.
  7. Uddyb og give forklaringer af oplevelser sammen med barnet.
  8. Hjælpe barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser på en positiv måde. Ved at vejlede barnet, ved at anvise positive alternativer ved at planlægge sammen.

Fri for Mobberi

Fri for Mobberi har udgangspunkt i at mobning er de voksnes ansvar og derfor er det også disse omsorgspersoner der kan forebygge mobning. Fri for Mobberi bygger på fire værdier som er:

  • Tolerence
  • Respekt
  • Omsorg
  • Mod

Målet er at skabe en vedvarende inkluderende kultur børnene imellem. At udvikle gode børnefællesskaber medtolerence og respekt for hinanden. At udvikle børns evne til at vise omsorg for hinanden og mod til at forsvare den kammerat der har svært ved at forsvare sig selv. At indhold og værdier bliver en permanent og naturlig del af hverdagens praksis.

Overgange fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole er store begivenheder i et barns liv

Overgangen fra en institution til en anden kan medføre usikkerhed overfor alt det nye samtidig med det gamle brydes op. I overgangene har vi fokus på at skabe så meget genkendelighed og tryghed  som muligt så barnet får en oplevelse af at kunne mestre overgangene.

Dagplejerne i Ferslev kommer på skift løbende på besøg hver anden uge og indgår i børnehavens hverdag i den tid de er på besøg. Det giver mulighed for at de kommende børnehavebørn får hilst på de voksne og får en oplevelse af hvad det vil sige at gå i  børnehave.

Ferslev Skole er vores nærmeste nabo. Med dem og de øvrige skoler i Dagtilbud Svenstrup har vi aftalt forskellige overgangsmarkører som findes både i børnehaven og i skolen.

Overgangsmarkørerne er for tiden:

  • Piktogrammer der illustrerer den daglige struktur
  • Bogen ”Villads fra Valby”
  • En bestemt leg fra ”Fri for Mobberi”
  • Ens udseende bogstaver, der er synlige i børnehaven og i skolen
  • Besøgsdage på barnets kommende skole
  • Overleveringssamtaler med børnehave og kommende skole med forældresamtykke.

Bæredygtighed er en stor del af vores hverdag og udgangspunkt for mange aktiviteter

Bæredygtighed betyder for os at vi har speciel fokus på sammenhængen mellem naturens kredsløb, naturens ressourcer og aktiviteter i børnehaven, hvilket gør det muligt for os at erhverve Det Grønne Flag hvert år.

Affaldssorteringen starter ved frokosten hvor vi alle sorterer emballage. Vi deltager i den landsdækkende affaldsindsamling og vi genbruger gerne affald sådan naturen ikke belastes unødigt.